Koppens Uger i Håndværket, Allinge:
Under Crafts og Kultur ugerne på Bornholm vil jeg have 10 teskåle til salg i 'Håndværket' i Allinge.
Chawan / teskål.
Kan købes i Håndværket i Allinge fra 4.-20. September
Craft Weeks Object Konkurrence2026
Jeg deltager i år for første gang i konkurrencen Craft Weeks Object, som afholdes på Bornholms Center for Kunsthåndværk, Grønbechs Gård. Vinderen annonceres der fredag 4.9.2026, ved åbningen af Craft Weeks kl 19-21.
I år var opgavens tema en hyldest til kunstneren Inge Lise Westmann (1945-2024).
Jeg valgte at tage udgangspunkt i et af mine yndlingsmalerier 'Havstjerner', som jeg har omsat til keramik. Udover at det var meget spændende at fordybe mig i maleriet på en helt ny måde, medførte det også at jeg udviklede nye metoder og glasurer for at kunne opnå det jeg ville. Den lyserøde farve var dog en overraskelse! En helt ny farve i min palet :-)
Mit bud på Craft Weeks Object 2026
Fra udstillingen 'Earthbound 5' på Gudhjem Museum 9.-5. til 5.7.
Marts:
EXEMPLA München finder sted på den internationale kunsthåndværkermesse i München i perioden 4.-8. marts 2026.
10 medlemmer af ACAB (Arts and Crafts Bornholm) er inviteret til at udstille. Vores udstillingsområde vil være i tilknytning til de anerkendte TALENTE og SCHMUCK-udstillinger.
Årets tema er 'Shaping the Future - Creating Impact through Craft' med fokus på regional udvikling og kulturel identitet. Bornholm er som 'Makers Island' et oplagt eksempel på dette.
Jeg vil være i München 4-7/3 og tilstede på messen en del af tiden.
